Kategoriarkiv: Planteleksikon

Tusindfryd

Tusindfryd (Bellis perennis)

Tusindfryd eller Bellis er almindelig i græsplænerne og klippede vejkanter, hvor den blomstrer ivrigt næsten hele året igennem. Flere dele af planten kan bruges:

  • unge blade til salater eller kogte retter
  • blomsterknopper til supper og salater
  • kronblade som spiselig pynt til salater eller på brødet
  • blomster til te

Tusindfryds blade bliver syrlige og bitre med alderen, og derfor er det bedst at samle kun de helt unge blade. De ældre blade kan dog bruges i mindre mængder fx i sammenkogte retter.

  • Vokser på lysåbne steder.
  • Flerårig, 5-15 cm høj urt med en rosetdannende vækstform.
  • Bladene er omvendt ægformede og helrandede med nogle takker. Begge sider lysegrønne og hårede.
  • Blomstrer marts-oktober – dvs hele den frostfri periode. Blomsterkurven sidder på bladløs stilk. Skivekronerne er gule, mens randkronerne er hvide (nogle gange med rødlige spidser).
  • Naturligt hjemmehørende i Danmark.
Slåen

Slåen (Prunus spinosa)

Slåen tilhører Blomme-familien og ligner både i blomst og frugt af fx Kirsebærblomme, og har også lignende anvendelsesmuligheder. Flere dele af planten kan bruges:

  • blomster til te
  • blade til te
  • frugter til syltetøj, saft, vinfremstilling og kryddersnaps

Slåen (frugter) er meget sure, men bliver sødere efter at have fået frost.

Arkæologiske fund viser at man spiste slåen i kobberalderen, dvs over 5000 år siden. (Og mon ikke også før det).

  • Vokser i skovbryn og krat.
  • Stor, løvfældende busk med en opret, stiv vækstform. Tætgrenet med tynde kviste, der er besat med lange grentorne.
  • Bladene er elliptiske til smalt omvendt ægformede, og med savtakket rand. Oversiden er grågrøn, mens undersiden er lysegrøn.
  • Blomstrer i april (før løvspring) med små hvide blomster, der sidder tæt på dværgskuddene.
  • Frugten er kuglerund med blåsort skind og hvidlig dug. De modner i september-oktober, og bliver ofte siddende på busken til langt hen på vinteren.
  • Egentlig naturligt hjemmehørende i Danmark, men nu om dage stammer mange af Slåenbuskene fra importerede og forædlede individer.
Røn

Røn (Sorbus aucuparia)

Røn eller Almindelig Røn er forholdsvis ukendt som spiseplante – noget der er egentlig lidt synd, da rønnebær er en slags “miniæbler” hvad både gode anvendelsesmuligheder og næringsindehold angår. Flere dele af planten kan bruges:

  • bær til syltning, geleer, supper, grød, saft, vin og bagværk
  • blade til te og saft
  • blomster til saft

Rønnebær indeholder masser af pektin, C-vitamin og A-vitamin.

Der findes også andre arter af røn i Danmark med spiselige bær, fx Aksel-Røn (Sorbus aria) og Selje-Røn (Sorbus intermedia). Bærrene af disse er dog mere melede, så vil man anvende dem, anbefales det at man bruger dem blandet sammen med “almindelige” rønnebær.

  • Vokser i hegn og lysåbne skove.
  • Løvfældende busk eller et mindre træ med rundagtig vækst.
  • Bladene er uligefinnede med lancetformede småblade, som hvert har savtakket rand, mørkegrøn overside og grågrøn underside.
  • Blomstrer i maj-juni med flødehvide små blomster, der sidder i halvskærme på små kortskud.
  • Frugterne er orangerøde små “bær”.
  • Naturligt hjemmehørende i Danmark.
Tidsel

Tidsel (Cirsium sp.)

Tidsel opfattes ofte som en stikkende ukrud, men den er også en rigtig god spiseplante. Der findes flere tidsel-arter i Danmark, fx Ager-Tidsel (Cirsium arvense) Kær-Tidsel (Cirsium palustre), Lav Tidsel (Cirsium acaule), Lancet-Tidsel (Cirsium vulgare) og Kål-Tidsel (Cirsium oleraceum). Alle kan bruges på den samme måde:

  • unge blade og skud til salater og stuvninger
  • pæleroden rå eller tilberedt
  • stænglen rå eller tilberedt
  • blomsterbunden kan bruges “som artiskok”

Tidsel er rig på A-vitamin, C-vitamin, kobber, fosfor, kalium, jern, calcium og magnesium.

Tidselolie bruges af og til i madlavningen til salater og dressinger. Olien bliver udvindet af tidselfrø, og har et ekstraordinært højt indhold af flerumættede fedtsyrer.

Tidslens torne kan være temmelig irriterende, men heldigvis bliver de blødere ved kogning. Man kan også blende tidslen til en smoothie for at komme tornene til livs.

  • Vokser på agerjord og strandvolde.
  • En- eller flerårig, 50-150 cm høj urt med oprat eller spredst vækst.
  • Bladene er hele med tandet eller 1-3 dobbelt lappet rand. Samtlige spidser munder ud i torne.
  • Blomstrer i juli-september med lilla blomster (Kål-Tidsel har gule blomster) siddende i oprette kurve.
  • Rodnettet består pælerod og vandrette jordstængler, som kan ligge i flere meters dybde.
  • Naturligt hjemmehørende i Danmark.
Rose

Rose (Rosa sp.)

Roser er en planteslægt der er udbredt over det meste verdenen med flere end 100 arter – og utallige underarter og fremavlede variationer. Danske vilde/forvildede roser er fx Hunde-Rose (Rosa canina), Klit-Rose (Rosa spinosissima) og Æble-Rose (Rosa rubiginosa), samt Rynket Rose “Hybenrose” (Rosa rugosa) der spiseplantemæssigt er den bedste. Alle roser kan bruges på den samme måde:

  • hyben til syltning, saft, suppe og te
  • tørrede, malede hyben som “vitaminpulver” i yoghurt osv
  • blade til te
  • blomster (kronblade) til te, syltning eller som pynt i salater
  • frø til te
  • ristede frø som “kaffe”

Hyben indeholder masser af C-vitamin, A-vitamin og calcium, samt fosfor og fibre.

  • Vokser i skovbryn, krat og klitter.
  • 0,5 til 3 m høj busk med ranglet vækst. Stænglerne er ofte forsynet med barktorne.
  • Bladene er spredstillede og uligefinnede med ovale eller elleiptiske småblade, der har savtakket rand.
  • Blomstrer maj-juli med med hvide, gule, røde eller lyserøde blomster.
  • Frugterne er hyben med mange frø.
  • Nogle af arterne er hjemmehørende i Danmark, mens andre er indførte eller flygtninge fra haver. Rynket Rose betragtes som invasiv art i den danske natur og bekæmpes aktiv.
Æble

Æble (Malus domestica)

Æble er kendt af alle – dog oftest kun for frugten, mens de andre spiselige dele af træet glemmes. Æble (frugt) findes i mange smagsvarianter, og især med de vilde æbletræer kan det være et stort gætteleg at finde frem til træerne med de bedste frugter.

  • snittede unge blade til salater
  • tørrede blade til te
  • kronblade som pynt til salater
  • blomster til saft og kryddersnaps
  • frugter – rå eller tilberedt – til mad og drikke

Æbler (frugter) er supersunde! De indeholder masser af vitaminer som C, E, K, B1, B2 og B6 der hjælper immunforsvaret. Og mineraler som kalium, jod og zink, der er vigtige for stofskiftet og nervesystemet. Æbler indeholder desuden pektin, der øger mængden af gode tarmbakterier, og siges også at sænke kolesteroltallet.

Også æbleblade er rige af C-vitamin, så æbletræets nyttesæson begynder tidligt.

Æblefrø er svagt giftige. Hvis man sluger dem hele, gør det dog ingenting (de smutter bare gennem tarmsystemet).

  • Vokser forvildet i hegn og skovbryn.
  • Op til 8 m høj træ med en rund og tætgrenet krone.
  • Bladene er ovale til ægformede med en rundtakket kant. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er grå af en tætte hårklædning.
  • Blomstrer i maj med hvide til svagt lyserøde blomster.Frugterne er de velkendte æbler, som findes i forskellige farver (gul, grøn, rød) og størrelser.
  • Flygtning fra haver. Stammer oprindeligt fra Centralasien, men er blevet dyrket og forædlet gennem tusinder af år.
Vejbred

Vejbred (Plantago sp.)

Vejbred findes i flere forskellige arter, hvoraf Glat Vejbred (P. major) og Lancet-Vejbred (P. lanceolata) er de almindeligste inde i landet, og Strand-Vejbred (P. maritima) ved kystområderne. De alle kan bruges på den samme måde:

  • unge blade til salater
  • ældre blade damped, eller til stuvninger
  • frø tilføjes i brød og grød

De såkaldte loppefrøskaller – som er almindelige i forskellige kosttilskud – er skallerne af frøene fra vejbred-arten Plantago ovata, der dyrkes i Indien og Pakistan. De indeholder fibre og er gode for fordøjelsen. Frøene af vores hjemlige vejbred-arter har lignende egenskaber.

  • Vokser på åbne, græsbevoksede arealer og vejkanter (Glat Vejbred, Lancet-Vejbred). Saltholdige områder (Strand-Vejbred).
  • Flerårig, 10-40 cm høj urt med rosetformet vækst.
  • Bladene er ovale (Glat Vejbred), lancetformede (Lancet-Vejbred) eller linjeformede (Strand-Vejbred). Bladenes overside er græsgrøn, mens undersiden er noget lysere.
  • Blomstringen sker i juni-september, hvor de mange bittesmå blomster sidder samlet i et tæt, endestillet aks på en bladløs stængel. Frugterne er kapsler med hver nogle klæbrige frø i.
  • Naturligt hjemmehørende i Danmark. Dog har menneskernes aktiviteter (jordbrug) siden stenalderen haft en stor betydning for udbredelsen.
Tjørn

Tjørn (Crataegus sp.)

Tjørn er almindelige både som vildtvoksende og som haveplante, og findes i mange forskellige arter og krydsninger. De mest udbredte i den danske natur er Almindelig Hvidtjørn (C. laevigata) og Engriflet Hvidtjørn (C. monogyna), som begge bruges på den samme måde:

  • bær kan spises rå eller bruges til puré, marmelade, saft og vinfremstilling
  • malede bær kan blandes i brøddej
  • unge blade til salater, og snittet somk “drys” på mad
  • fermeterede tørrede balde til te
  • blomster (kronbalde) til salater

Tjørn er en almindelig bestanddel i mange naturmedicin og kosttilskud, og hjælper blandt andet til fordøjelsesproblemer.

  • Vokser i skovbund og krat.
  • Stor, løvfældende busk med en stiv og tæt vækst, og ofte med flere stammer fra grunden. Busken har talrige stive grentorne på de ikke-blomstrende skud.
  • Bladene er omvendt ægformede, med tre lapper på den yderste tredjedel (Almindelig Hvidtjørn) eller fem- til syvlappede og med nogle få tænder ved spidsen af hver lap (Engriflet Hvidtjørn). Bladoversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn.
  • Blomstrer i maj-juni med hvide blomster. Frugterne er røde bæræbler med to-tre kerner (Almindelig Hvidtjørn) eller med én kerne (Engriflet Hvidtjørn).
  • Alimindelig Hvidtjørn er naturligt hjemmehørende i Danmark. Engriflet Hvidtjørn er forvildet indført art.
Tagrør

Tagrør (Phragmites australis, P. communis)

Tagrør er mest kendt som tækkemateriale til stråtage, men den er også en spisepålante:

  • marv i unge skud spises rå
  • unge skud kogt/dampet
  • unge skud tørres, males og bages til “skumfiduser”
  • marv i rodstængler spises rå
  • rodstængel tørres og males, og bruges som tilsætning i mel ved bagning
  • rodstængel koges til sukkerholdig “saft”
  • frø males til mel eller koges til grød

Tagrør har en lang historie som nytteplante bag sig. Argeologiske udgravninger viser at man allerede i den tidlige stenalder brugte tagrør som tække- og byggematriale. Som spiseplante går dens historie sandsynligvis endnu længere tilbage.

  • Vokser ved lavvandede strandbredder, søer, grøfter og strandenge.
  • Flereårigt, 100-300 cm høj græs med en tæppedannende, men opret vækst.
  • Bladene er flade og grågrønne med hel og skarp rand.
  • Blomstringen sker i august-september med violette småaks samlet i en top.
  • Rodnettet består af krybende, underjordiske stængler med grove trævlerødder. Planten danner nye overjordiske skud fra jordstænglerne.
  • Naturligt hjemmehørende i Danmark.
Skvalderkål

Skvalderkål (Aegopodium podagraria)

Skvalderkål – både forhadt ukrudt og værdsat nytteplante. Altså afhængig af øjnene der ser på den. Ja, Skvalderkål kan nemt blive et problem i en pyntehave, men den er også en rigtig god spiseplante:

  • unge blade til salater
  • ældre blade til stuvninger
  • hakkede/snittede blade som “drys”
  • blomster til salater

Skvalderkål indeholder messer af C-vitamin, B-vitaminer, og forskellige mineraler. Den forbedrer fordøjelsen og er vanddrivende.

Man hører ofte fortalt at Skvalderkål blev indført her i landet i middeladren af munkene, som brugte den som medicinplante. Undersøgelser viser dog at Skvalderkål blev brugt – og endda dyrket – allerede i vikingetiden.

  • Vokser i skovbund.
  • Flerårig, 30-100 cm høj urt med tæppedannende vækst.
  • Bladene er 2-3 dobbelt fjersnitdelte og uligefinnede. Småbladene er skævt hjerteformede med skarpt savtakket rand. Oversiden er mat mørkegrøn, mens undersiden er lysere.
  • Blomstrer i juni-august med små, hvide blomster der er samlet i dobbeltskærme på særlige stængler.
  • Stammer fra Central- og Østeuropa, men indført og efterhånden naturaliseret i Danmark.