Kirsebærblomme

Kirsebærblomme (Prunus cerasifera)

Kirsebærblomme – eller Mirabel, som det også ofte kaldes – giver en stor høst af frugter med frisk smag. Den forveksles nemt med sine nære slægtninger (fx Blomme, Kræge og Slåen), men det behøver man ikke være urolig over da de alle anvendes på den samme måde:

  • frugtkød – rå eller tilberedt – til mad og drikke
  • frø/”sten” som mandler (Obs! Må kun bruges i små mængder da de indeholder giftig blåsyre)

Kirsebærblommer (frugterne) er forfriskende og gode for fordøjelsen.

Kirsebærblommen formodes at være Haveblommens stamfader – eller i hvert fald en af dem. Den bruges ofte som grundstamme til Blomme, og derfor kan man opleve upassede Blommetræer der skyder vildskud med Kirsebærblomme, dvs hvor der vokser både blommer og kirsebærblommer i det samme træ.

  • Vokser i hegn og skovbryn.
  • En stærkt for­grenet busk eller et mindre træ med tynde grene med spid­se torne. Barken er grønlig.
  • Bladene er 3-7 cm lange, elliptiske til ægformede med en frisk grøn farve.
  • Blomstrer i april-maj med hvide blomster samtidig med løvspring.
  • Frugterne er gule eller røde, næsten kuglerunde eller lidt spidsede, og modner i jule-august.
  • Forvildet hegnsplante, der stammer oprindeligt fra de vestlige og centrale dele af Asien.