Slåen

Slåen (Prunus spinosa)

Slåen tilhører Blomme-familien og ligner både i blomst og frugt af fx Kirsebærblomme, og har også lignende anvendelsesmuligheder. Flere dele af planten kan bruges:

  • blomster til te
  • blade til te
  • frugter til syltetøj, saft, vinfremstilling og kryddersnaps

Slåen (frugter) er meget sure, men bliver sødere efter at have fået frost.

Arkæologiske fund viser at man spiste slåen i kobberalderen, dvs over 5000 år siden. (Og mon ikke også før det).

  • Vokser i skovbryn og krat.
  • Stor, løvfældende busk med en opret, stiv vækstform. Tætgrenet med tynde kviste, der er besat med lange grentorne.
  • Bladene er elliptiske til smalt omvendt ægformede, og med savtakket rand. Oversiden er grågrøn, mens undersiden er lysegrøn.
  • Blomstrer i april (før løvspring) med små hvide blomster, der sidder tæt på dværgskuddene.
  • Frugten er kuglerund med blåsort skind og hvidlig dug. De modner i september-oktober, og bliver ofte siddende på busken til langt hen på vinteren.
  • Egentlig naturligt hjemmehørende i Danmark, men nu om dage stammer mange af Slåenbuskene fra importerede og forædlede individer.