Tjørn

Tjørn (Crataegus sp.)

Tjørn er almindelige både som vildtvoksende og som haveplante, og findes i mange forskellige arter og krydsninger. De mest udbredte i den danske natur er Almindelig Hvidtjørn (C. laevigata) og Engriflet Hvidtjørn (C. monogyna), som begge bruges på den samme måde:

  • bær kan spises rå eller bruges til puré, marmelade, saft og vinfremstilling
  • malede bær kan blandes i brøddej
  • unge blade til salater, og snittet somk “drys” på mad
  • fermeterede tørrede balde til te
  • blomster (kronbalde) til salater

Tjørn er en almindelig bestanddel i mange naturmedicin og kosttilskud, og hjælper blandt andet til fordøjelsesproblemer.

  • Vokser i skovbund og krat.
  • Stor, løvfældende busk med en stiv og tæt vækst, og ofte med flere stammer fra grunden. Busken har talrige stive grentorne på de ikke-blomstrende skud.
  • Bladene er omvendt ægformede, med tre lapper på den yderste tredjedel (Almindelig Hvidtjørn) eller fem- til syvlappede og med nogle få tænder ved spidsen af hver lap (Engriflet Hvidtjørn). Bladoversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn.
  • Blomstrer i maj-juni med hvide blomster. Frugterne er røde bæræbler med to-tre kerner (Almindelig Hvidtjørn) eller med én kerne (Engriflet Hvidtjørn).
  • Alimindelig Hvidtjørn er naturligt hjemmehørende i Danmark. Engriflet Hvidtjørn er forvildet indført art.