Vild Pastinak

Vild Pastinak (Pastinaca sativa)

Vild Pastinak er en flygtning fra køkkenhaver, der drives så godt i naturen, at den er blevet et problem og ses som en invasiv plante i Danmark. Den vilde Pastinak har noget mindre og mere sej rod end den dyrkede form har, men kan bruges på nogenlunde samme måde:

  • unge rødder spises rå
  • rødder som suppeurt
  • ristede frø som krydderi

Vild Pastinaks rødder bliver seje og træede med alderen, så det gælder om at samle så unge rødder som muligt, og fra førsteårsplanter.

Obs! Pastinakkens plantesaft indeholder stoffer der i kombination med sollys kan give misfarvninger på huden, eller endda forårsage vabler og brandsårslignende udslet. Brug hansker! Og ha’ også plantesaftproblematikken i tankerne, hvis du planlægger at spise den rå!

  • Vokser langs vejkanter og på marker.
  • 2-årig, op til 150 cm høj urt med en opret vækst.
  • Øverste blade er ofte enkelte, mens de de nedre blade er dobbelt fjersnitsdelte.
  • Blomstrer i juli-august med gule blomster samlet i dobbeltskærm.
  • Roden er af en dybtgående pælerod, ofte med nogle siderødder.
  • Forvildet kulturplante, som stammer oprindeligt fra Central- og Sydeuropa. Indført i Danmark i middelalderen.